Gå til hoved-indhold
23. april 2026 - kl. 00.04

Hypnose-terapi er meget populært "Hos Marie" i Kattegat Silo

  • 1 af 3
    Hos Marie ligger på femte sal i Kattegat Silo med en flot udsigt over vandet.
  • 2 af 3
    Marie Nørgaard Møller Hansen er uddannet hypnotisør, hypno-terapeut, fysioterapeut og holistisk energi coach. Hun arbejder med at skabe balance mellem krop, sind og sjæl.
  • 3 af 3
    En edderkop, som landede i skødet, mens Marie Nørgaard Møller Hansen kørte bil, førte til, at hun uddannede sig til hypnose terapeut.
Af: Michael Frederiksen

Hypnose-terapi er så populært i Frederikshavn, at Marie Nørgaard Møller Hansen har afsat to hele dagen om ugen i sin klinik "Hos Marie" i Kattegat Silo til de mange klienter, som ønsker at komme i hypnose.

- Hypnose er redskabet, hvor vi kan arbejde med underbevidstheden. Vi kommer dybere ind i problematikkerne, og jeg mærker en stor og stigende interesse, fortæller Marie Nørgaard Møller Hansen.

Under hypnosen får det bevidste sind lov til at træde i baggrunden.

- Vi kan arbejde direkte med det underbevidste – dér, hvor klientens oplevelser, erfaringer og automatiske mønstre ligger gemt. Det betyder, at vi kan ændre uhensigtsmæssige vaner og tankemønstre på en måde, som føles naturlig, rolig og tryg, forklarer Marie Nørgaard Møller Hansen.

Hypnoterapi kan hjælpe dig, hvis du ønsker at:

Slippe uhensigtsmæssige vaner
Sukkertrang
Overspisning
Rygestop
Vægttab​​ 

Få mere mental ro
Tankemylder
Søvnbesvær
Nedtrykthed
Skyld og skam

Styrke din mentale trivsel
Lavt selvværd
Fobier
Stress
Angst
Vrede

Lindre fysiske eller følelsesmæssige spændinger
Smerter
Bearbejdning af gamle oplevelser
Frigivelse af fastlåste følelser

- Hypnose ændrer negative overbevisninger, men det kræver, at vi samarbejder. Vi kommer ingen vegne, hvis klienten lukker i. Vi kommunikerer med det underbevidste. Vi har alle et lager med oplevelser, erfaringer og følelser fra vores liv, fortæller Marie Nørgaard Møller Hansen.

Hun har blandt andet hjulpet flere klienter med sukkertrang. Årsagerne til denne last varierer. Det kan f.eks.skyldes sorg, frustrationer og især mindreværd.

Flyskræk og mindreværdproblematik er et par konkrete eksempler på folk, som Marie Nørgaard Møller Hansen har hjulpet. Allerede efter to sessioner konstaterede klienten med flyskræk: ”Hold da op, det bliver dejligt at komme på ferie i år”. Klienterne med mindreværdsproblematik havde brug for fire-fem sessioner og kom ud på den anden side med en følelse af lethed og tillid, omsorg for sig selv og følelsen af at stå meget stærkere i sig selv.

Det kræver typisk to-fem sessioner Hos Marie, som i øjeblikket har et par håndfulde klienter om ugen, når det gælder hypnose.

Marie Nørgaard Møller Hansen er uddannet hypnotisør, hypno-terapeut, fysioterapeut og holistisk energi coach. Hun arbejder med at skabe balance mellem krop, sind og sjæl.

- Min tilgang er holistisk, hvilket betyder, at jeg ser mennesket som en helhed frem for kun at fokusere på symptomer i enkelte kropsdele, siger hun.

Marie Nørgaard Møller Hansen blev allerede som 25-årig færdig som maskinmester. Herefter sejlede hun med Mærsk og arbejdede som skibsinspektør i Søfartsstyrelsen i Frederikshavn, inden hun i perioden fra 2005-2010 var ansat på MAN Diesel & Turbo i Frederikshavn, blandt andet som projektleder. Her oplevede hun en periode med stress, og det førte til et stort karriereskifte.

Hun uddannede sig først til fysioterapeut, og senest er hun blev blevet hypnose terapeut.

- Jeg har haft skræk for edderkopper hele mit liv, og en dag var jeg lige ved at køre galt ved Krudttårnet, da en edderkop landede i skødet på mig, mens jeg kørte bil. Jeg gik helt i panik. Den dag bestilte jeg tid ved en dygtig hypnose terapeut, som hjalp mig med at slippe af med min livslange angst for edderkopper. Det var en kæmpe øjenåbner for mig, hvilken effekt hypnosen havde på mig. Efterfølgende tog jeg beslutningen om, at jeg selv ville tage uddannelsen som hypnose terapeut, da det er et virkelig stærkt redskab til at ændre på dybereliggende adfærdsmønstre og uhensigtsmæssige overbevisninger, mener Marie Nørgaard Møller Hansen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...