Gå til hoved-indhold
23. juni 2025 - kl. 00.06

IF Skjold Sæby-formand: Frivillighed er bare fantastisk

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

- Frivillighed er bare fantastisk. Jeg er både stolt og begejstret over, som formand for IF Skjold Sæby, at arbejde sammen med alle disse skønne mennesker.

Ordene kommer fra Flemming Thingbak, formand for IF Skjold Sæby.

- Mange klubber og foreninger har store udfordringer med at rekruttere og fastholde frivillige. Jeg har ikke "de vise sten", men i IF Skjold Sæby har vi opbygget en kultur, hvor alle bliver set og hørt. Der er ingen quickfix, men anerkendelse, refleksion og at det skal være sjovt er hos os i Sæby nogle af kodeordene, forlklarer Flemming Thingbak.

Forleden var en "lille" flok frivillige samlet for at tilrettelægge klubbens stort anlagte Børnefodboldfestival lørdag 30. august. Her håber IF Skjold Sæby, at 1000 børn fra hele Nordjylland kommer og spiller fodbold på klubbens anlæg.

Tilmeldingen for hold lukker 1. juli. Det er gratis at deltage og man sender blot en mail til guldiver79@gmail.com med tilmelding af hold.

Udover hundredvis af fodboldkampe bliver der masser af andre sjove aktiviteter.

- Vi glæder os f.eks. til at byde velkommen til en masse maskotter fra andre klubber. Tak til Fortuna Hjørring, AaB, White Hawks, Hobro med flere. En af traditionerne i forbindelse med vores Børnefodboldfestival er vores cykelsponsorløb. De seneste mange år har erhvervsfolk, politikere, og fodboldspillere kørt penge ind til klubben, og i år bliver det ekstra sjovt, lover Flemming Thingbak.

Blandt de 12 cyklister, der skal skaffe penge til børne- og ungdomsfodbold i IF Skjold Sæby, er der i år fem byrådsmedlemmer, der skal knokle og svede på scenen:

Karsten Thomsen
John Lamp Henriksen
Mette Hardam
Christina Lykke Eriksen
Jens Nygaard

De har alle lovet at brænde kalorier af til fordel for IF Skjold Sæby.

Udover byrødderne cykler også Morten Vestergaard, Carsten Nedergaard, Per Hegaard, John Sørensen, Mads Lundby, Ib Pedersen og Jacob Thomsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...