Gå til hoved-indhold
19. januar 2024 - kl. 12.01

Jens og Tina: Vi har brug for en lokal repræsentant i Tryghedsgruppen

  • 1 af 1
    Jens Nygaard Johansen og Tina Kruckow håber, at folk stemmer lokalt, for i dag er der ingen medlemmer fra Frederikshavn Kommune i TryghedsGruppen i Region Nordjylland.
Af: Tina Kruckow og Jens Nygaard Johansen

Byrådsmedlemmerne Tina Kruckow og Jens Nygaard Johansen har skrevet dette indlæg: Mandag 22 januar starter valget til Tryghedsgruppen i Region Nordjylland. Vi har ingen kandidater siddende i TryghedsGruppen fra vores del af Nordjylland. Din stemme kan være med til at ændre det. Vi er to kandidater, som stiller op fra vores område (Frederikshavn Kommune, red.).

TryghedsGruppen støtter lokale projekter, som er med til at øge trygheden for dig og din familie. Der kan søges støtte til hjertestartere, redningstiger, cykelhjelme og meget andet.

Senest er det kommet vores unge til gavn. Frederikshavn Kommune har fået del af puljen "Parat til uddannelse" på 1 million kr. Projektet skal være med til at styrke de unges fysiske, mentale og sociale trivsel, så flere unge gennemfører en uddannelse. Det skabes igennem fritidsjob og fællesskab.

Lidt om os.

Jens Nygaard Johansen er til daglig buschauffør og sidder i Frederikshavn Byråd og som repræsentant i KL Sampension.

Læs mere om Jens her.

Tina Kruckow arbejder med udsatte unge, er frivillig i Næstehjælperne Nord og sidder i Frederikshavn Byråd.

Læs mere om Tina her.

Vi har brug for en lokal repræsentant i TryghedsGruppen, så vi sidder bredt repræsenteret. Sammen kan vi skabe et trygt Nordjylland.

Som medlem af TryghedsGruppen, det vil sige kunder i Tryg, Alka eller gennem en af Trygs samarbejdspartnere, har du mulighed for at stemme fra mandag 22. januar til onsdag 7. februar.

Er du i tvivl om, hvem du skal stemme på, kan du tage kandidattesten.

Der er medlemsmøde fredag 19. januar kl. 18:00 i Arena Nord, hvor Jan Gintberg kommer og underholder. Håber, vi ses.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...