Gå til hoved-indhold
22. december 2025 - kl. 11.12

Jesper Øgaard Andreasen valgt som formand for SF Frederikshavn Kommune

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

SF Frederikshavn Kommune har på en ekstraordinær generalforsamling valgt Jesper Øgaard Andreasen som ny formand – uden modkandidat. Valget markerer en ny fase for partiet lokalt, hvor Jesper Øgaard Andreasen vil stå i spidsen for arbejdet med at styrke SF’s rolle i kommunalpolitikken og skabe løsninger, der gør en reel forskel for borgerne.

I sin tale op til valget understregede Jesper Øgaard Andreasen, at SF skal være en tydelig stemme for social retfærdighed og grøn omstilling i Frederikshavn:

- Vi står med store udfordringer – fra presset på velfærden til behovet for en ambitiøs klimaindsats. SF skal være partiet, der tør tage ansvar og vise, at solidaritet og bæredygtighed går hånd i hånd. Vi skal være tæt på borgerne og kæmpe for en kommune, hvor alle har lige muligheder.

Den ny formand fremhævede samtidig, at der nu er en historisk mulighed for at gøre en forskel:

- Med fem SF’ere i byrådet har vi fået en styrkeposition, som forpligter. Det kræver en større indsats og et stærkt samarbejde, så vi kan omsætte vores politik til konkrete resultater for borgerne i Frederikshavn.

På den efterfølgende konstituering blev Soraya Kahn valgt som næstformand, og sammen vil formandskabet – i tæt samarbejde med den øvrige bestyrelse, som består af Mohammad Daneshjou, Søren Kjær, Kim Hejslet, Paul Rode Andersen og Belle Hedeman – arbejde for at realisere målene om en stærkere SF-profil, mere social retfærdighed og en ambitiøs grøn omstilling i Frederikshavn Kommune.

Jesper Øgaard Andreasen retter en stor tak den afgående formand, Søren Visti Jensen.

Hans engagement og arbejde har været med til at styrke SF’s position lokalt og skabe et solidt fundament for den fremtidige udvikling.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...