Gå til hoved-indhold
12. december 2024 - kl. 23.12

Julegave fra Lions Club Frederikshavn skabte glæde i FfI Håndbold

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Der var stor glæde hos FfI Håndbolds Lykkeliga- og Special Olympics-spillere, da de onsdag kunne holde en fantastisk juleafslutning med juleopvarmning, håndbold og sjove lege. Det blev også til en flot julegave fra Lions Club Frederikshavn, som donerede 6.000 kroner til arrangementet.

Henning Ditlevsen fra Lions Club Frederikshavn dukkede op til juleafslutningen med pengene.

Hanne Houmann, som er en af lederne på begge hold, fortæller, at alle spillerne - udover hygge i hallen - også fik en julepose og spiste flæskesteg og risalamande bagefter. Og det hele var gratis for spillerne.

- Det betyder noget særligt for de 45 spillere, som deltog. Lions Club Frederikshavn var på den måde med til at gøre juleafslutningen ekstra festlig, siger Hanne Houmann.

I FfI Håndbold er truppen vokset løbende. Der er nu 35 spillere på Special Olympics-holdet. Det indebærer, at der er tre hold med i turneringen, hvor førsteholdet spiller i 1. division og andetholdet i 3. division.

I år er der rykket en håndfuld Lykkeligaspillere op til Special Olympics, og det er sket med stor succes. På Lykkeligaholdet er der nu cirka 10 spillere.

19. januar er der hjemmestævne i Frederikshavn, hvor de tre Special Olympics-hold skal spille tre kampe hver. Det er noget, alle glæder sig til. Udover Frederikshavn deltager der hold fra Midt-, Vest- og Nordjylland.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...