Gå til hoved-indhold
15. juni 2025 - kl. 00.06

Kæmpe Thomas Dambo-trold på vej til Knivholt Skov

  • 1 af 2
  • 2 af 2
    I foråret var kunstneren Thomas Dambo selv på besøg i skoven sammen med Knivholts bestyrer Ulrik Bang, bestyrelsesmedlem June Menne og borgmester Karsten Thomsen for at finde det helt rette sted til trolden. Og det fandt de.
Af: Michael Frederiksen

Nu bliver det virkelighed. Efter mere end seks års arbejde i troldegruppen og bestyrelsen for Knivholt Hovedgaard - med fondssøgning, sponsorjagt og stor opbakning fra det lokale erhvervsliv - begynder byggeriet af en kæmpe-trold i Knivholt Skov i næste uge.

I foråret var kunstneren Thomas Dambo selv på besøg i skoven sammen med borgmester Karsten Thomsen, Knivholts bestyrer Ulrik Bang og bestyrelsesmedlem June Menne for at finde det helt rette sted til trolden. Og det fandt de.

- Nu bliver den både et lokalt vartegn og en del af Dambos verdensomspændende kunstprojekt "Trails of a Thousand Trolls", som tiltrækker tusindvis af besøgende til troldestier i hele verden, fortæller June Menne.

Thomas Dambo er kendt for at skabe store, fantasifulde trolde af genbrugstræ og skrotmaterialer, og trolden ved Knivholt bliver ingen undtagelse. Den bliver både en kunstnerisk oplevelse, en eventyrlig destination og et symbol på fællesskab, bæredygtighed og naturglæde.

Vil du være med til at bygge den? Knivholt Hovedgård inviterer nu alle over 18 år til at deltage som frivillig troldebygger. Det kræver ikke andet end godt humør og gerne hænder, der kan bruge en stiksav, skruemaskine eller hammer.

Byggeriet foregår fra onsdag 18. juni og to uger frem - hver dag fra kl. 8.30 til 16.30. Frivillige kan kontakte John 

Er du nysgerrig eller vil melde dig som frivillig, så ring på 24 80 74 86.

- Opbakningen til troldeprojektet har været rørende. Fra lokale virksomheder og fonde til engagerede frivillige og kulturfolk. Alle har bidraget til, at drømmen om en Dambo-trold i Knivholt nu bliver til virkelighed. Vi glæder os til at invitere både borgere og besøgende ud i skoven til en oplevelse, der forener kunst, natur, lokal identitet og bæredygtighed – og som bliver endnu et levende trækplaster for Frederikshavn Kommune, siger June Menne.

Bestyrelsen for Knivholt Hovedgaard har den opfattelse, at trolden ikke kun bliver et eventyr i skoven. Den er også en investering i lokal udvikling og fremtidig turisme. Erfaringer fra andre Dambo-trolde viser, at de tiltrækker besøgende fra nær og fjern og skaber aktivitet i lokalområdet.

- Vi forventer, at trolden vil bidrage til øget besøgstal på Knivholt og i hele Frederikshavn, hvilket kan styrke lokale caféer, hoteller, kulturaktiviteter og detailhandel. Det er et projekt, der skaber liv, omsætning og sammenhængskraft – og som samtidig rummer stærke værdier om fællesskab, kreativitet og grøn omtanke, udtaler June Menne.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...