KiroSilo udvider markant – styrker behandlingstilbuddet i Kattegat Silo
Kiropraktorklinikken KiroSilo har netop gennemført en omfattende udvidelse og råder nu over hele 330 kvadratmeter i Kattegat Silo i Frederikshavn. Udvidelsen markerer et vigtigt skridt i klinikkens udvikling og giver plads til både flere behandlingsmuligheder og forbedrede faciliteter for patienterne.
Hos KiroSilo er kernen fortsat den kiropraktiske behandling, hvor hele kroppen gennemgås med særligt fokus på rygsøjlen. En velfungerende rygsøjle spiller en afgørende rolle for nervesystemet og dermed for kroppens samlede helbred. Derfor er målet altid at skabe balance og optimal funktion i kroppen gennem grundig og individuel behandling.
Med udvidelsen introducerer klinikken en række nye tilbud. Blandt andet er der nu installeret fire dekompressionsborde, som anvendes til skånsom strækbehandling. Denne type behandling kan være særligt gavnlig for patienter med diskusproblemer som prolapser, protrusioner og spinal stenose, da den hjælper med at skabe mere plads omkring bruskskiverne.
Derudover tilbyder KiroSilo nu også adgang til infrarød sauna, som kan være med til at løsne spændte muskler og fremme kroppens restitution. Som noget helt nyt har klinikken også investeret i en iltbehandling (HBOT), hvor patienten gennem en times behandling får øget iltoptagelsen i kroppen. Dette kan bidrage til hurtigere heling, forbedret kondition og er et effektivt redskab – ikke mindst for sportsudøvere.
KiroSilo har haft til huse i Kattegat Silo i to et halvt år, og ifølge indehaver Helle Kærskov har det været en stor fordel at kunne udvide i de samme rammer uden at skulle flytte adresse. Beliggenheden byder desuden på gode parkeringsforhold og ingen ventelister, hvilket gør det nemt og tilgængeligt for patienterne. Klinikken samarbejder desuden med de fleste forsikringsselskaber, hvilket gør behandlingen mere fleksibel og økonomisk overskuelig for mange patienter.
Helle Kærskov er en erfaren kiropraktor med 36 års erfaring. Efter 40 år væk fra fødebyen – herunder med klinikker i både Gilleleje, Barcelona og Dubai – er det en særlig glæde at være vendt hjem og nu kunne tilbyde et endnu stærkere behandlingstilbud til lokalområdet.
- Med udvidelsen cementerer KiroSilo sin position som en moderne klinik med fokus på både klassisk kiropraktik og nye behandlingsformer – til gavn for både nuværende og kommende patienter, siger Helle Kærskov.







































