Gå til hoved-indhold
06. september 2023 - kl. 12.09

Kom til Ishockeyens Dag i FIK på lørdag formiddag

  • 1 af 1
    Rasmus Søndergaard fra White Hawks ses her sammen med sin søn, Oliver, som netop af begyndt at spille ishockey i FIK.
Af: Michael Frederiksen

Lørdag 9. september inviterer Frederikshavn Ishockey Klub til Ishockeyens Dag i Iscenter Nord. Det er fra kl. 9.00-10.45. Kom og prøv at spille ishockey. Der er plads til både piger og drenge fra 4-12 år, og det er gratis.

- Vi håber, at rigtig mange børn har lyst til at komme forbi og prøve vores sport. Ishockey er en sjov og spændende sport med masser af fællesskab og leg – og en holdsport, hvor man både får en masse nye kammerater i klubben, men også på tværs af klubberne i Danmark, når vi er ude og spille turneringer og kampe, udtaler Kasper Østergaard, bestyrelsesmedlem i FIK.

Til Ishockeyens Dag står FIK klar til at tage imod både børn og forældre. FIK har låneudstyr til børnene, og der er kaffe på kanden til mor og far.

- Kom og hør om, hvordan det er at spille ishockey og alle de fede oplevelser, vores sport har at byde på. Der er selvfølgelig også saftevand til børnene og hjemmebagt kage. Og så har vi T-shirts og snøreposer fra Dansk Ishockey Union, som vi deler ud til børnene, oplyser Kasper Østergaard.

FIK gør et stort arbejde for, at ishockey er for alle. Alle nye medlemmer får tre måneders kontingent gratis, og i starten kan alle nye medlemmer låne en taske med komplet udstyr, så man kan få prøvet sporten af. FIK har desuden gratis buskørsel til kampe og arrangerer køb og salg af brugt udstyr, så det er nemt at komme i gang.

- Vi håber på at se en masse børn i hallen på lørdag til Ishockeyens Dag, hvor også HawkEye kigger forbi, lover Kasper Østergaard.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...