Gå til hoved-indhold
30. april 2026 - kl. 08.04

Koncert med Blue Note i foyeren i Det Musiske Hus

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Koret Blue Note står bag en stemningsfuld markering af 4. maj med fokus på sammenhold, fred og frihed midt i en kaotisk verden, hvor tingene ændrer sig på et øjeblik.

Det sker mandag 4. maj kl. 19.00 i foyeren i Det Musiske Hus i Frederikshavn, hvor der er gratis adgang.

Borgmester Jon Andersen byder velkommen, hvorefter Blue Note Choir - under ledelse af Henrik Strøm - fortsætter aftenen og skaber en tryg og varm atmosfære med deres sang.

Der vil også være fællessang - lidt som besættelsestidens alsang - hvor alle tilstedeværende vil få mulighed for at røre stemmerne og opleve fællesskab og glæde ved at synge sammen med andre.

Blue Note ser frem til en times tid med en varm og eftertænksom stemning, hvor alle for en tid kan slippe de verdenspolitiske bekymringer og glæde sig over dejlig sang og hyggeligt samvær.

 Arrangementet slutter cirka kl. 20.00.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...