Gå til hoved-indhold
112
30. juli 2023 - kl. 10.07

Kvinde fra Frederikshavn stjal både seng og sofa i IKEA

  • 1 af 2
    Sagen kørte som en tilståelsessag, og den 22-årige kvinde fra Frederikshavn-området tilstod hovedparten af de forhold, hun var tiltalt for. Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
  • 2 af 2
    Sagen kørte som en tilståelsessag, og den 22-årige kvinde fra Frederikshavn-området tilstod hovedparten af de forhold, hun var tiltalt for. Foto: Per Frank Paulsen, TV2 Nord
Af: Michael Frederiksen

En 22-årig kvinde fra Frederikshavn-området er ved Retten i Hjørring kendt skyldig i flere bedrageri- og tyveriforhold, efter hun havde tilstået stort set alle forhold. Hun har blandt andet stjålet en seng i IKEA.

Det var en noget anderledes retssag, der blev afsluttet ved Retten i Hjørring, skriver TV2 Nord.

Den 22-årige var tiltalt for at have både begået bedrageri og tyveri. Nordjyllands Politi mente nemlig, at kvinden havde indlogeret sig på flere hoteller Frederikshavn og Herning uden at betale.

Mere usædvanligt var det, at Nordjyllands Politi anklagede kvinden for at have stjålet både en seng og en sofa fra IKEA i Aalborg.

Sagen kørte som en tilståelsessag, og den 22-årige kvinde fra Frederikshavn-området tilstod hovedparten af de forhold, hun var tiltalt for.

Anklager ved Nordjyllands Politi, Søren Riis Andersen, oplyser til TV2 Nord, at kvinden tilstod alle forhold bortset fra et enkelt, og at hun blev idømt en bøde på 8.000 kroner.

Kvinden tilstod blandt andet tyveriet i IKEA. Hun forklarede, at hun gik igennem selvbetjeningskassen og blot betalte for en lille del af sine varer, mens hun vandrede ud af forretningen med en seng uden at betale for den. Senere gjorde hun samme nummer med en sofa.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...