Gå til hoved-indhold
112
29. september 2024 - kl. 12.09

Kvinde overfaldet i Frederikshavn: Nu er der nyt om de to knallerter

  • 1 af 1
    Nadia Voergaard Christensens mor kom hjem fra sygehuset sent lørdag aften.
Af: Michael Frederiksen

Nadia Voergaard Christensen har nu fundet ud af, hvilke type knallerter de to overfaldsmænd kørte på, da de fredag aften ved 22-tiden overfaldt hendes mor på cykelstien på Kragholmen - over for MARTEC.

Den ene knallert en sort PGO 50, mens den anden er en hvid/sort Typhoon. Meldingen går på, at knallerterne kørte stærkt. 

De to drenge er spinkle af bygning, mellem 16 og 18 år, og de havde mørkt tøj på.

Nadia Voergaard Christensens mor blev overfaldet fredag aften. Hun kom cyklende, efter at hun havde været nede ved vandet, hvor hendes mands aske blev spredt ud.

- De prøvede at stjæle hendes taske. Da det ikke lykkedes den ene, kørte den anden op på siden af min mor og slog først og skubbede hende hårdt ned i asfalten, skriver Nadia Voergaard Christensen.

Hun oplyser, at hendes mor desværre har en del skader. Hun kom hjem fra sygehuset sent lørdag aften.

Indtil videre har de fundet frem til, at hun har fået en hjernetrystelse. Hun har også brækket armen og har derfor fået gips på. Knæet har også fået en skade, men hævelsen gør, at skadens omfang først kendes om et par uger. Hun har desuden væskende sår rundt på kroppen og har fået en blåt øje.

- Er vi så heldige, at nogen så overfaldet?, spørger Nadia Voergaard Christensen.

Sagen er anmeldt til politiet, der vil forsøge at finde ud af, om der kan være brugbar videoovervågning i området. Det kunne være fra Motor- og Bådcentret Frederikshavn.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...