Gå til hoved-indhold
25. januar 2015 - kl. 03.01

Line Grønning slipper igennem DHF's nåleøje

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    Line Grønning har ifølge træner Tove Varmløse potentialet til at gå hele vejen.
Af: Kanal Frederikshavn

U14-spilleren Line Grønning fra FfI Håndbold er sluppet igennem Dansk Håndbold Forbunds nåleøje som ét af 16 talenter fra Jylland.

Line Grønning er én af de 16 spillere fra hele Jylland, som er udtaget til talenttræning i Kolding i næste weekend. Line er højre fløj og venstrehåndet og har altid spillet i FfI.

- Line er et kæmpe talent. Hun har potentialet til at gå hele vejen, vurderer Tove Varmløse, som træner Line til daglig.

Ifølge træneren er Line Grønning blevet mere målrettet og er klar til at udnytte det talent, som hun har. Det kræver ikke kun talent, men også masser af vilje.

- Line er en fantastisk spiller, som vi kommer til at høre mere om, udtaler Tove Varmløse.

Udover Line Grønning er Natasja Øhrgaard og Cecilie Thomsen også med omkring talenttræningen. Cecilie har haft sin landsholdsdebut og gør det også flot på Vendsyssel Håndbolds 1. divisionshold.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...