Gå til hoved-indhold
12. juli 2026 - kl. 12.07

Medarbejdere kæmper for at besvare 16 psykiatriske sengepladser i Frederikshavn

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Medarbejderne på N7 Frederikshavn har startet en underskriftsindsamling i et forsøg på at bevare de 16 psykiatriske sengepladser i Frederikshavn.

Et internt notat anbefaler ifølge TV2 Nord, at 16 sengepladser midlertidigt forsvinder fra Frederikshavn. Det fremgår, at i alt 32 psykiatriske sengepladser, 16 i Frederikshavn og 16 i Thisted, skal blive til i alt seks pladser i Brønderslev.

- Hvis dette bliver en realitet, lukker N7 i Frederikshavn, mener medarbejderne.

De opfordrer nu alle, som ønsker at bevare de 16 psykiatriske sengepladser i Frederikshavn, til at skrive under her. Indtil videre er der indkommet næsten 1.000 underskrifter.

Ifølge det interne notat vil Region Nordjylland oprette 10 nye integrerede rehabiliteringssenge i Frederikshavn. De senge bliver etableret i det psykiatriske sengeafsnit og er målrettet patienter, der er psykiatrisk færdigbehandlede, men som har brug for et støttende ophold med fokus på både somatisk og psykiatrisk rehabilitering.

Det er dog ikke noget, som beroliger medarbejderne på N7 i Frederikshavn, som derfor har taget initiativ til en underskriftsindsamling.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...