Gå til hoved-indhold
19. februar 2026 - kl. 00.02

Mette og Kirsten, hvordan går det med den nye sundhedsreform?

  • 1 af 1
    Byrådsmedlem Mette Hardam og regionsrådsmedlem Kirsten Morild Andersen deltager i debatmødet 11. marts, som Kræftens Bekæmpelse står bag.
Af: Michael Frederiksen

Der er travlhed og nye vinde i vores sundhedsvæsen, og det føles som om, alle bolde er kastet op i luften. I Nordjylland er der etableret to nye sundhedsråd, og både region og kommuner har fået nye opgaver. De praktiserende læger står med mange nye ansvarsområder, og spørgsmålet er, om der er nok læger til at løfte opgaverne. Kræftplan 5 er netop lanceret, og en ny folkesundhedslov er på vej – men hvem griber alle de bolde?

Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Frederikshavn Kommune forsøger at tage pejling på situationen. Derfor har lokalforeningen valgt at invitere to lokale politikere, som har fingeren på pulsen, til at gøre os alle klogere på udviklingen og udfordringerne.

Mette Hardam (V), formand for Udvalget for Sundhed, Pleje og Forebyggelse i Frederikshavn Kommune, og Kirsten Morild Andersen (S), regionspolitiker og medlem af Sundhedsråd Vendsyssel, er politisk valgt til at sætte nye tanker og ideer i gang for sundhedsvæsenet. Debatten vil tage fat på, hvordan det egentlig går med de mange nye initiativer.

Lokalforeningen håber, at mange interesserede vil møde op onsdag 11. marts klokken 19.00 i Frivillighuset i Frederikshavn til en debat om et emne, der berører os alle sammen.

Generalforsamling
Efter debatten holder lokalforeningen generalforsamling i henhold til vedtægterne. Eventuelle forslag skal være formand Fie Mølholt, telefon 26275103, i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Lokalforeningen serverer et lille traktement til deltagerne. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...