Gå til hoved-indhold
25. november 2025 - kl. 00.11

MGP udsolgt på rekordtid - forældre laver arrangement på Strandby Skole

  • 1 af 1
Af: Peter Marquard

MGP afvikles i Frederikshavn lørdag 21. februar, men billetterne blev udsolgt på rekordtid. Derfor laver en forældregruppe et arrangement for eleverne i 0.-3. klasse på Strandby Skole. I den forbindelse har man brug for sponsorer til mad, drikke og pynt.

- Mange interesserede nåede ikke at få billetter. En gruppe forældre har taget initiativ til at lave en festlig aften for eleverne i 0.-3. klasse, hvor de sammen kan hygge sig med årets største musikalske begivenhed for de yngre. Jeg har lovet at stille min hjælp til rådighed for at få arrangementet op at stå, fortæller Mathias Christensen fra Spark Event.

Mathias Christensen tester via Spark Event et koncept, som kan bistå i planlægningen og afviklingen af festlige arrangementer.

- Vi har brug for, at en eller flere sponsorer melder sig på banen, så børnene kan få mad og drikke på aftenen, og lokalerne kan blive pyntet op til den store fest. Strandby Skole lægger lokaler til, og skolen har også en stor projektor til rådighed, så børnene kan nyde aftenen på storskærm. Per fra Musik & Kram stiller scenelys til rådighed, og jeg selv sponsorerer en DJ, så der kan komme noget stemning på aftenen, siger Mathias Christensen og tilføjer:

- Jeg håber, at der er nogle, der melder sig på banen med et sponsorat, der kan være med til at give børnene en festlig og uforglemmelig aften.

Mathias Christensen kan kontaktes på tlf. 2266 0794 eller mail sparkeventtest@outlook.com.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...