18. juni 2025 - kl. 22.06
Nicolai Horn ny præsident for Frederikshavn Rotary Klub
Frederikshavn Rotary Klub skiftede onsdag aften præsident.
Belysningsrådgiver Morten Olivius har været præsident for klubben det seneste år.
I aften afgav han kæden og værdigheden til advokat Nicolaj Horn ved en festlighed i Restaurant Møllehuset.
Frederikshavn Rotary Klub er et erhvervsnetværk for virksomhedsejere og ledere.
- Vi er en klub af lokale ildsjæle, som samtidig bidrager til velgørende formål lokalt og globalt. Et netværk, hvor du finder inspiration og får nye interessante bekendtskaber, skriver klubben på sin hjemmeside.
Medlemmerne mødes onsdage kl. 18:00 til 20:00 på Quality Hotel The Reef.
Aftenens møde begyndte dog på Pikkerbakken, inden der var spisning i Restaurant Møllehuset.