Gå til hoved-indhold
11. oktober 2025 - kl. 07.10

Nu er der afsat penge til flådeskibsværftet i Frederikshavn

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

På pressemødet i aftes, hvor en ny forsvarsaftale for Arktis og Nordatlanten samt anskaffelse af yderligere 16 F-35-kampfly blev præsenteret, kom det også frem, at der nu definitivt bevilges penge til opførelsen af flådeskibsværftet i Frederikshavn.

Aftalen rummer initiativer for i alt 88 milliarder kroner.

Frederikshavn er tidligere udpeget som stedet, hvor de nye krigsskibe til det danske forsvar skal bygges og samles, og i den nye aftale er der sat penge af til, at de fysiske rammer kan bygges.

- Jeg er glad for, at der i endnu en politisk aftale er tydelige nordjyske fingeraftryk, og det er klart, at der med en ny stor skibsbygningsfacilitet vil være grundlag for vækst og arbejdspladser i mange år i Nordjylland, siger forsvarsordfører Simon Kollerup (A), skriver TV2 Nord.

Det blev ikke oplyst, hvor mange penge der afsat til at bygge de nye faciliteter i Frederikshavn, men ifølge Simon Kollerup er udmeldingerne i den nye aftale en vigtig garanti for Frederikshavn.

- Frederikshavn får nu pengene til, at der kan bygges en ny, stor skibsfabrik på havnen. Det er en vigtig nordjysk sejr i forsvarspolitikken og en tyk streg under, at det er i Frederikshavn, fremtidens større militære fartøjer skal bygges, siger den socialdemokratiske forsvarsordfører, udtaler Simon Kollerup ifølge TV2 Nord.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...