Gå til hoved-indhold
24. august 2024 - kl. 14.08

Nu har M.A.R.S. Europe fået tilladelse til sit hidtil største fartøj

  • 1 af 1
    Kommunaldirektør Thomas Eriksen ønsker ikke at kommentere aftalens indhold, men oplyser, at aftalen er underskrevet af begge parter. Foto: Christian Holm
Af: Michael Frederiksen

Recyclingværftet M.A.R.S. Europe i Frederikshavn fik fredag aften forhandlet sig frem til en aftale med Frederikshavn Kommune om tilladelse til værftets hidtil største skrotning.

Efter langvarige forhandlinger lykkedes det sent fredag aften for Frederikshavn Kommune, der ejer byens havn, og en af havnens største lejere, M.A.R.S. Europe, at nå til enighed om en aftale, der betyder, at værftets hidtil største ordre er en realitet.

Det oplyser kommunaldirektør Thomas Eriksen til TV2 Nord. Det er kommunaldirektøren, der fra havnens side har stået i spidsen for forhandlingerne med Kim Thygesen, som er direktør for M.A.R.S. Europe i Frederikshavn.

Thomas Eriksen ønsker ikke at kommentere aftalens indhold, men oplyser, at aftalen er underskrevet af begge parter.

Det er halvandet år siden, at det amerikansk ejet recyclingværft landede den store ordre om at ophugge og genanvende den 360 meter lange fartøj, Fluminense FPSO, men noget er gået i galt i forhold til at søge og få tilladelse til at få kæmpe fartøjet ind i Frederikshavn Havn.

Fredag oplyste Thomas Eriksen, at der ikke var givet tilladelse trods det, at Fluminense var begyndt rejsen fra Brasilien med kurs mod Frederikshavn for mere end tre måneder siden med en annonceret ankomst netop fredag.

Kommunaldirektøren, der siden foråret har stået i spidsen for driften af havnen, da den på grund af massive økonomiske vanskeligheder blev overtaget af Frederikshavn Kommune, fastslog torsdag overfor TV2 Nord, at man havde ændret praksis fra havnens side og havde skærpet kravene om godkendelse af kontrakter og aftaler i forhold til tidligere.

Derfor måtte det kæmpe brasilianske fartøj ligge i flere døgn og cirkle rundt i Skagerrak med hjælp fra slæbebådene Boka Glacier og Boka Summit og støttefartøjet Alp Striker.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...