Gå til hoved-indhold
06. oktober 2026 - kl. 00.10

Ølentusiasterne samlede 7.041 kroner ind til Knæk Cancer

  • 1 af 4
  • 2 af 4
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Michael Frederiksen

Den stod på alkoholfri øl, fællesskab og støtte til en vigtig sag, da Ølentusiasterne Lokalafdeling Frederikshavn inviterede til en helt særlig Knæk Cancer-smagning. Aftenen endte med et flot resultat på 7.041,54 kr. til Knæk Cancer.

Denne aften handlede ølinteressen om mere end gode smagsoplevelser. Foreningen havde valgt at kombinere en hyggelig ølsmagning med en indsamling til fordel for Knæk Cancer, hvor hele overskuddet fra arrangementet gik ubeskåret til den gode sag.

På programmet var der udelukkende alkoholfrie øl, og deltagerne fik mulighed for at opleve den store udvikling og variation, der i dag findes inden for alkoholfrit øl.

Der blev naturligvis også sørget godt for deltagerne med aftensmad, og aftenen bød på masser af hygge, ølsnak og godt fællesskab.

Fantastisk opbakning til lotteriet
- En stor del af aftenen var vores lotteri, og her blev det for alvor tydeligt, hvor stor opbakning arrangementet havde fået. En lang række lokale virksomheder, bryggerier og andre sponsorer havde doneret præmier og gaver. Det var med til at skabe et imponerende præmiebord og ikke mindst sikre, at vi kunne sende et flot beløb videre til Knæk Cancer, skriver Ølentusiasterne Lokalafdeling Frederikshavn i en pressemeddelelse.

En særlig stor tak skal lyde til de to hovedsponsorer:

Eva Bendt – Keramik
Ølhuset

Derudover skal der lyde en stor tak til alle de øvrige sponsorer:

TrineMatea · Kop & Kande · Tøj Eksperten · Jysk · Vinspecialisten Frederikshavn · Gourmetbutikken · Matas · Amager Bryghus · Lille Holmgård Bryghus · Ølbiksen · Bangsbo Brewing Co. · Madbaren No13 · Nordic Brew Festival · Landlyst Plantecenter · Cafe Fisk · Flaneur Liquids · Erling Christensens Møbler · Vrå Bryghus & Bryggeri · Løkken Bryghus · 1633 Brewing Co. · Easyrep · Camilla Covertz Zinn · Frederikshavn Bryghus · Restaurant Sæson · Skagen Bryghus · LEPAC · Delikat · FotografNord.dk · Power · Jerry's Restaurant & Bryghus · Carlsberg · Meny, H.C. Ørstedvej · Kids Coolshop

- Aftenen viste, at vores fælles interesse for øl også kan bruges til noget større. Vi kan mødes om gode smagsoplevelser og hyggeligt samvær – og samtidig være med til at gøre en forskel. Fra hele bestyrelsen skal der derfor lyde en kæmpestor tak til alle deltagere, sponsorer og alle andre, der var med til at gøre arrangementet muligt.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...