Oplev Bluey & Bingo til Børnedag i Sæby
Tag familien med til Børnedag på Kulturøen i Sæby lørdag 24. maj. Glæd jer til en dag i børnenes tegn, hvor I kan opleve Bluey & Bingo og meget mere.
Til Børnedag i Sæby kan børnene få deres egen stand på børneloppemarkedet i Manegen, slippe kreativiteten løs på Sæby Bibliotek og nyde en særlig børnedagsmenu i Sæby Svømmebad.
Årets højdepunkt er det fantasifulde familieshow med Bluey & Bingo – fyldt med sang, dans og musik. Efter en pause står Bluey & Bingo klar til Meet & Greet.
Dagens program
Kl. 10.00: Sæbygarden åbner dagen
Kl. 10.00-13.00: Krea, hygge og loppemarked
Kl. 11.00: Show med Bluey & Bingo
Kl. 12.00: Meet & Greet med Bluey & Bingo
Har du og dine børn ting i gemmerne, som I gerne vil sælge på børneloppemarkedet? I kan booke en gratis stand ved at sende en mail.