Gå til hoved-indhold
11. januar 2024 - kl. 00.01

Orskov Yard skal selv reparere Dok 5 - ude af drift til slutningen af april

  • 1 af 1
    Dok 5 ligger tæt på Kattegat Silo. Arbejdet med at reparere dokken går snart i gang.
Af: Michael Frederiksen

Orskov Yards nye Dok 5 vil være ude af drift i et halvt år, efter skrotskibet Zafiro Producer, som ligger til ophugning hos M.A.R.S. Europe, 20. oktober sidste år ramte dokken, da skibet rev sig løs i stormen.

Det oplyste Orskov Yard i aftes i forbindelse med offentliggørelsen af virksomhedens regnskab, der viste et nyt rekord-overskud på 71 millioner kroner.

Orskov Yard forventer, at Dok 5 vil være ude af drift til slutningen af april 2024.

- Vi skal selv reparere dokken og starter på det om få dage, udtaler administerende direktør Lars Fischer til Kanal Frederikshavn.

Ifølge Orskov Yard medførte påsejlingen "betydelige skader", men får tilsyneladende ikke den store indflydelse på regnskabsåret 1. oktober 2023 til 30. september 2024.

- Værftet er forsikret med hensyn til reparationsomkostninger og driftstab, hvorfor skaden ikke forventes at få væsentlig indflydelse på resultatet for det igangværende regnskabsår 2023/24, udtaler Lars Fischer.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...