Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.02.2023 | Af: Martin Nielsen

Overraskende sejr til FfI Håndbold i Santander Cup

Julie Søndergaard, der har en fortid i Aalborg HK, kunne glæde over, at FfI sendte favoritterne fra Aalborg ud af pokalturneringen.
FfI Håndbold er overraskende videre til næste runde i pokalturneringen Santander Cup. Torsdag aften besejrede FfI's kvinder Aalborg HK med 27-23 i Idrætshallen. Mens FfI ligger på andenpladsen i 3. division, er Aalborg HK tophold i 2. division.

 

- Det var en klasse kamp. Uden tvivl noget af det smukkeste håndbold, vi har spillet i denne sæson. Kampen havde simpelthen alt. Et forsvar, der gang på gang bremsede Aalborg HK's planer om en sejr, og når forsvaret havde et hul eller to, stod vores keeper i vejen med en redningsprocent på 30 i første halvleg og 45 i anden halvleg, lyder meldingen fra FfI-lejren.

FfI startede som lyn og torden, og allerede fra start havde Aalborg HK problemer med at følge med. De spillede utroligt tålmodigt angrebsspil, men var heller ikke bange for at tage chancen, når den bød sig. Efter 12 minutter var FfI foran 8-4, og panikken bredte sig en smule på Aalborg HK's bænk, og de skiftede keeper et par minutter senere, da FfI øgede sit forspring til seks mål. Der var en god beslutning af Aalborg HK, der gik til pausen kun nede med 13-14.

Det var tydeligt, at euforien i hallen blev afløst af nervøsitet og spænding over Aalborgs HK's comeback i slutningen af første halvleg, men FfI kom friske ud til anden halvleg og satte gæsterne under et voldsomt pres. Cheftræner Oli Kecman kørte taktikken videre, velvidende at de bare skulle have bolden forbi den fremragende Aalborg-keeper. Spillet virkede, som det skulle.

Da der mangler otte minutter af kampen, var FfI foran 22-18, men to dumme udvisninger gav Aalborg HK en kæmpe chance for at komme tilbage i kampen, men stjernespil i forsvaret og i målet gjorde, at FfI forsvarede sit forspring kampen ud.

En stor skalp for FfI Håndbold og et kæmpe skulderklap til det arbejde, der er lagt i holdet af spillere, trænere og ledelsen i klubben.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Martin Nielsen

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close