Gå til hoved-indhold
112
14. oktober 2026 - kl. 10.10

PH-kobberlamper og veteranbil stjålet - narkobilister i Frederikshavn og Dybvad

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Dyre PH-lamper stjålet i Skagen, to narkobilister i Dybvad og Frederikshavn og en stjålet veteranbil tæt på Øster Holmen. Det er nogle af sagerne på politiets døgnrapport, når vi fokuserer på Frederikshavn Kommune.

To udendørs PH-kobberlamper er stjålet fra et fritidshus på Niels Ottesens Vej i Gl. Skagen. De har samlet værdi på 38.000 kroner.

Gerningstidspunktet er 27. september til 6. oktober, men det er først anmeldt nu.

I samme periode er der registreret to andre tyverier i Gl. Skagen af PH-kobberlamper, blandt andet på Havbakken.

I perioden fra 5. til 13. oktober har der været indbrud i en garage på Tuenvej ved Øster Holmen.

Garageporten er brudt op, og der er stjålet en veteranbil af mærket VW Corrado til anslået værdi af 200.000 kroner.

Tirsdag ved 13-tiden anholdt politiet et narkobilist i midtbyen i Frederikshavn. Bag rattert sad en 30-årig mand fra Frederikshavn.

Tirsdag ved 18-tiden blev der igen stoppet en bilist - denne gang i Dybvad. Her var det en 34-årig kvinde fra lokalområdet, som kørte narkokørsel.

I begge tilfælde afventer politiet nu resultatet af blodprøven, som er afgørende for, at der bliver rejst sigtelse.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...