Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.06.2021 | Af: Michael Frederiksen

Politisk temadrøftelse om omfang af dispensationer

Ejeren af ejendommen på hjørnet af Danmarksgade og Lodsgade får en politisk dispensation til at ændre enkelte erhvervslejemål til bolig. Venstre mener, at der burde være udarbejdet en ny lokalplan.
Hvorfor skal der laves en ny lokalplan for at få et projekt igennem det kommunale nåleøje? Og hvorfor kan nogle projekter realiseres med en dispensation?

 

Svarene blafrer ofte i vinden, og derfor har Plan- og Miljøudvalget netop besluttet, at udvalget ønsker en temadrøftelse om lokalplanlægning, omfanget af dispensationer og den administrative håndtering.

Det var Socialdemokratiet, som foreslog denne generelle drøftelse. Udvalgets formand, Peter Sørensen (V), bakker forslaget op.

- Det er super fint, at vi nu får en debat om dette vigtige emne, men jeg tror også, at der venter os en svær øvelse. Ingen ønsker jo en rigid verden uden dispensationer. Omvendt er vi nødt til at begrænse de værste eksempler på dispensationer, mener Peter Sørensen.

Et dugfrisk eksempel er en ansøgning fra Frejos Ejendom ApS, der ejer ejendommen på hjørnet af Danmarksgade og Lodsgade i Frederikshavn.

Frejos Ejendom ApS har ansøg kommunen om principiel tilladelse til ændret anvendelse af enkelte erhvervslejemål til bolig i ejendommen. I samme forbindelse renoveres ejendommen med nye vinduer og kviste og tagrum over lejligheder på tredje sal ønskes udnyttet til værelser.

Teknik- og kulturdirektør Thomas Eriksen indstillede til politikerne, at der igangsættes naboorientering på baggrund af det fremsendte skitseprojekt og at der gives dispensation, såfremt der ikke kommer væsentlige indsigelser i
forbindelse med naboorienteringen.

Socialdemokratiet fulgte denne indstilling, hvorimod Venstre krævede udarbejdelse af en ny lokalplan. Det samme mønster gjorde sig gældende for en måned siden, hvor det drejede sig om to andre gågade-ejendomme i Frederikshavn. Også her ønskede Venstre en ny lokalplan, mens Socialdemokratiet udstyrede bygherre med en dispensation.

- Vi valgte at holde stilen fra sidste gang, for ellers ville vi jo ende i Humoristen. Vi kan ikke leve med alle disse dispensationer. Vi har brug for at vide, hvad vi må, og hvad vi ikke må, siger Peter Sørensen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close