Gå til hoved-indhold
01. september 2026 - kl. 09.09

Psykiatrisk Sengeafsnit N7 i Frederikshavn ser ud til at overleve

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Det psykiatriske sengeafsnit N7 i Frederikshavn ser ud til at overleve. Det erfarer Kanal Frederikshavn få timer før, at der igen er demonstration foran N7, som hele sommeren har været truet af lukning.

- Oppositionen har knoklet for at finde løsninger, og nu er det vores vurdering, at vi har har fundet en løsning, som kan samle flertal på regionsrådsmødet 28. september, oplyser regionsrådsmedlem Kirsten Morrild Andersen (A) til Kanal Frederikshavn.

Lene Linnemann (SF), formand for udvalget vedr. Implementering af 10-årsplanen for Psykiatri, oplyser til Kanal Frederikshavn, at der ikke lukkes psykiatriske afdelinger - hverken i Thisted eller i Frederikshavn.

Der flyttes seks sengepladser fra hver afdeling, og de 12 senge bliver til seks i Brønderslev og fire i Aalborg. Der vil fortsat være 10 senge i både Thisted og 10 i Frederikshavn. Det er begge steder seks mindre end i dag, men samlet forsvinder der kun to senge.

- N7 fortsætter altså i Frederikshavn, og det samme gør alle medarbejdere. Det er vigtigt for mig at understrege, siger Kirsten Morrild Andersen.

Hun er klar over, at antallet af senge reduceres fra 16 til 10 i Frederikshavn. Til gengæld skrues der op for udkørende teams i området, og det er hendes forventning, at N7 kommer op på 16 sengepladser igen, hvis der kan findes fastansatte læger, som ønsker ikke at arbejde på N7 i Frederikshavn.

Demonstrationen kl. 11.00 gennemføres som planlagt.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...