Gå til hoved-indhold
03. juli 2024 - kl. 18.07

Ravnshøj Skole modtager 79.000 kroner fra Villum Fonden til naturfagsprojekt

  • 1 af 1
    Naturfagslærere Anita Elin og Kasper Bonde Thomsen pakker materialer ud.
Af: Michael Frederiksen

"Børn og unge skal i undervisningen have mulighed for at eksperimentere og undersøge. De skal opleve, at naturvidenskab er relevant for deres hverdag og for udviklingen af vores samfund. Det er vigtigt for børn og unges engagement, viden og motivation for naturfag og for opbygning af deres science-kapital."

Med dette mindset har Ravnshøj Skole søgt midler fra Villum Fonden, hvilket har gjort, at skolen netop har modtaget en donation på 79.000 kroner fra Villum Fonden, hvilket skolen er yderst taknemmelig for. Midlerne skal bruges til et spændende naturfagsprojekt for 9. klasse, der har titlen "Stråling og Livets Udvikling"

Projektet har til formål at øge elevernes interesse for naturfag ved at tilbyde konkret og praktisk undervisning. Gennem praktiske eksperimenter og observationer vil eleverne dykke ned i emner som stråling, livets udvikling og naturvidenskabelige principper.

Ravnshøj Skole arbejder målrettet på at skabe en læringsrig og inspirerende hverdag for eleverne, hvor naturfagene spiller en vigtig rolle.

En del af donationen vil blive brugt til at anskaffe nyt naturvidenskabeligt udstyr, så eleverne kan udforske og eksperimentere på en hands-on måde. Dette vil styrke deres forståelse og give dem mulighed for at opleve naturfagene på en spændende og engagerende måde.

- De 79.000 kroner fra Villum Fonden udgør et kæmpe boost i vores praktiske og eksperimentelle del af naturfagsundervisningen, udtaler skolens begejstrede naturfagslærere, Anita Elin og Kasper Bonde Thomsen, som har stået bag ansøgningen.

Projektet foregår i det kommende efterår, og det vil styrke elevernes science-kapital og nysgerrighed indenfor naturfagsfeltet, og forhåbentlig vil det medvirke til, at eleverne også i fremtiden vil beskæftige sig med naturvidenskab.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...