Sæby Basketball Club afviklede sæsonafslutning for ungdomsholdene
Sæby Basketball Club har afviklet sæsonafslutning for ungdomsholdene. Godt 80 spillere og forældre var mødt op til sæsonafslutningen, der blbød på "Snickers Cup", hygge og afslutningsvis grillarrangement.
Flere forældre og søskende havde mod på at deltage i "Snickers"-basketturneringen, hvor alle deltagere byttede hold efter hver runde. Vinderne var det hold, der samlet høstede flest point i hele turneringen.
Er man eksempelvis U11-spiller tæller scoringer dobbelt, og er man forældre tæller scoring kun et enkelt point. Det blev nogle aktive og hyggelige timer på banerne.
Samlet vinder blev Max Gade, August Sørensen og Mike Gade.
Sluttelig var der arrangeret grill med mad og drikke som en god og hyggelig afslutning på dagen.
Sæby Basket er i den kommende uge vært for basket-turneringen i World Company Games. Det er i sammen med andre idrætsforeninger i Frederikshavn Kommune. Der er både en 3 mod 3 turnering og en regulær 5 mod 5 turnering med finaler om lørdagen.
Kampene afvikles i Sæby Spektrum i både hal A og hal B. I hal B er der i øvrigt netop blevet opsat en helt ny kampbane med internationale mål.




































