Seks spillere stopper i Vendsyssel Håndbold
Når denne sæson slutter til sommer, siger topholdet i kvindernes 1. division, Vendsyssel Håndbold, farvel til seks spillere. De har enten valgte selv at søge nye udfordringer, eller Vendsyssel ønsker andre spillere på de respektive pladser.
Følgende spillere stopper:
Bagspiller Lisa Frey
Fløjspiller Sylvie Gamys
Målvogter Anna Veng
Bagspiller Marlene Holm
Stregspiller Bjarta Johansen
Bagspiller Harpa Brynjarsdóttir
De to sidstnævnt har slet ikke spillet i denne sæson grundet skade og graviditet.
- De andre spillere har alle spillet i denne sæson og har vist sig godt frem ved flere lejligheder. Flere af de ovennævnte spillere står overfor nye og spændende udfordringer. Vi ønsker alle sammen held og lykke i fremtiden, siger direktør Jan Hansen, Vendsyssel Håndbold.
Han venter stadig i spænding på, om sæsonen skal spilles færdig. Vendsyssel er fire point foran Ringkøbing med tre kampe igen. Mindst tre point hjemme mod Rødovre og ude mod Roskilde vil sikre Vendsyssel oprykningen inden sæsonens sidste kamp, hjemme mod netop Ringkøbing.
Vendsyssel har allerede præsenteret et par nye spillere. Mette Brandt Nielsen skifter fra den norske ligaklub Sola, mens 1. divisions topscorer, Frida Maag Damgaard, tager turen fra DHG.