Gå til hoved-indhold
22. maj 2026 - kl. 15.05

Skagen Kunsthus og Frederikshavn Kunstmuseum i samarbejde

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Skagens kunst fik sidste år en ny dimension med Skagen Kunsthus, den private samling af erhvervsmanden Claus Møller, indrettet i et Plesner-tegnet hus centralt i Skagen. Frederikshavn Kunstmuseum og Skagen Kunsthus har nu indledt et samarbejde.

- Flere kunstelskere fortjener at kende Claus’ imponerende samling af kunst, en gave ikke kun til Skagen, men til hele regionen. Derfor tilbyder Frederikshavn Kunstmuseum sine medlemmer og andre interesserede en guidet omvisning af Claus. På sigt håber jeg, at Skagen Kunsthus og museet kan udbygge samarbejdet, udtaler daglig leder Christian Andersen, Frederikshavn Kunstmuseum.

Samlingen i Skagen Kunsthus er så ekstraordinær, at kunsthuset kunne ligge i København eller sågar i Paris eller London.

Blandt de udenlandske navne i samlingen: Hirst, Picasso, Baselitz, Bjerger, Dali og Warhol.

Danske kunstnere fra øverste hylde er også repræsenteret i Skagen Kunsthus: Kørner, Gernild, Tal R, Jorn, Erik A. Frandsen og Kirkeby.

Den guidede omvisning finder sted torsdag 4. juni kl. 14.00 i kunsthuset på Sct. Laurentii Vej 31, lige overfor banegården.

Billetter købes på Frederikshavns Kunstuseums hjemmeside og Facebook side (under Begivenheder) samt i skranken på Frederikshavn Kunstmuseum.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...