Gå til hoved-indhold
08. oktober 2025 - kl. 09.10

Skal dine børn også med til årets kæmpe fredagsfest i Arena Nord?

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Fredag 10. oktober inviterer Arena Nord for fjerde gang alle børn fra 1.–5. klasse til den populære Åben Arena – en aften fyldt med sport, sjov og fællesskab.

- Efter tre åbninger med fuldt hus glæder vi os igen til at blive blæst bagover af glade børn og masser af energi. På grund af den store interesse ønsker vi, at man forhåndstilmelder sig for at sikre en mere effektiv ekspedition i dørene. Der vil derfor være separat kø til forhåndstilmeldte, fortæller Dennis Kristian Larsen, udviklingschef for Idræt og Trivsel i Arena Nord.

Seks lokale foreninger står klar til at give børnene en uforglemmelig aften med fokus på bevægelse, fællesskab og hygge. Alle aktiviteter foregår indendørs, så husk indendørssko:

  • JAM Frederikshavn Cheerleaders
  • FfI Fodbold
  • Frederikshavn Blackhawks
  • Frederikshavn Badminton Klub
  • FfI Håndbold
  • FfI Gymnastik

Udover de mange let tilgængelige/sjove aktiviteter, foreningerne afvikler, vil der være ansigtsmaling og ikke mindst den velkendte konkurrence om spændende præmier i samarbejde med Intersport.

- Husk at få jeres tilmeldingssedler med, som afleveres lige efter indgangen, oplyser Dennis Kristian Larsen.

Ingen fredag uden lidt forkælelse, og derfor holder kiosken åbent hele aftenen med slik, mad og drikkevarer, som kan købes undervejs.

Dørene åbner kl. 17.30. Der er aktiviteter fra kl. 18.00-21.00.

Prisen er 50 kroner pr. barn. Der er gratis adgang for forældre.

- Alt i alt er der lagt op til en fantastisk aften for Frederikshavns børn og unge – fyldt med bevægelse, grin og gode oplevelser. Vi glæder os til at se jer til Åben Arena 2025, siger Dennis Kristian Larsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...