Sommermarked på Fisketorvet i gågaden i Frederikshavn
Hver lørdag i juli er der igen sommermarked fra klokken 10.00-15.00 på Fisketorvet ved Tordenskioldstatuen i gågaden i Frederikshavn. På markedet kan du lave god handel hos 10-20 private kræmmere, som har mange spændende produkter og ting, blandt andet antikviteter, retro-produkter, drivtømmer, glaskunst, husflid, småmøbler, legetøj, hobbyartikler samt "lopper" af god kvalitet.
- Sommermarkedet skaber en hyggelig stemning på og omkring Fisketorvet hele sommeren, siger handelschef i FREDERIK, Dan Kobberup.
Ønsker du eller dit barn en stand til én eller flere af markedsdagene, er der plads til flere. Børn og unge medbringer blot et tæppe, og deltagelse i markedet er gratis.
Ønsker man at bestille plads/stand, kan man kontakte koordinator Yrsa Vanggaard på mobil 2811 5839 eller mail.
FREDERIK holder Summer Night fredag 31. juli, hvor udvalgte butikker holder åbent fra klokken 10.00-20.00.
- Der vil denne fredag også være sommermarked fra klokken 15.00-20.00 samt livemusik med artist og sangskriver Markus Brandt klokken 17.30, fortæller Dan Kobberup.




































