Spar Nord Fonden støtter Lions Kattegat med 10.000 kroner
I forbindelse med opstart på nyt klubår for Lions Kattegat, som foregik ved Krudttårnet, fik den nye President Annette Pedersen overrakt "skibet", som følger med opgaven og er et symbol på at holde klubben på rette kurs.
Jytte Høyrup overgår herefter til at varetage opgaven som Past President og Klubmester.
Samme aften modtog Lions Kattegat 10.000 kroner fra Spar Nord Fonden, der blev overrakt af Jens Jørgen Calundan, Anders Krøgh og Ditte Frandsen.
Beløbet skal bruges til beklædning i form af jakker/veste, som skal være medvirkende til synliggørelse af klubmedlemmerne.
Lions Kattegat vil gerne udvide aktiviteterne, der lige nu tæller julestuen på Knivholt, Blonsterfestival og tulipanaktivitet.
Midler fra aktiviteterne bliver uddelt, og tidligere donationsmodtagere fik samme aften overrakt donationsbevis.
Samtidig fortalte repræsentanter om initiativerne, hvor Lions Kattegats donationer er med til at skabe gode oplevelser på forskellig vis.
Lokale donationsmodtagere af midler fra Lions Kattegat:
Sognefogedgården
Skagen Skoles seks børn i Gambia
Junior Rangers
Hjerteforeningen
Julefrokost for socialt udsatte
Barnets Blå Hus
Nellemanns Have
Børns Voksen Venner
*Skyggebørn
Desuden er der lokalt givet midler til Menighedsplejen Abildgaard, Bangsbo Botaniske Have, ukrainske flygtninge og Frederikshavn Krisecenter.