Gå til hoved-indhold
03. maj 2026 - kl. 15.05

Spar Nord og Nykredit fejrer sammenlægning med konkurrence

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Sammenlægningen mellem Spar Nord og Nykredit er nu endeligt gennemført, og det er gode nyheder for Spar Nords kunder i Frederikshavn og omegn. Fremover får de nemlig adgang til de samme attraktive fordele, som hidtil har været forbeholdt Nykredits kunder. Det fejres med en konkurrence om 2 x 2 billetter til Eva Jin i Det Musiske Hus.

- Det her er en milepæl for os som bank og i høj grad også for vores kunder, siger Anders Krøgh, lokalbankdirektør i Spar Nord og Nykredit Frederikshavn.

- Vi står nu endnu stærkere, og det betyder, at vi kan give endnu mere tilbage til vores kunder. Det er i netop dét, sammenlægningen skal være med til at understøtte.

Spar Nord er nu ejet af foreningen Forenet Kredit, som arbejder for at give kunderne del i fremgangen, når det går godt for banken. Det betyder konkret, at kunder kan få nogle af landets mest konkurrencedygtige realkreditlån, rabatter på udvalgte boliglån og ikke mindst tilbagebetaling af udvalgte bankgebyrer for op til 10.000 kr. pr. person om året.

- Vi vil gerne belønne de kunder, der samler deres økonomi hos os, forklarer Anders Krøgh og fortsætter:

- Det skal kunne mærkes på pengepungen at være kunde i Spar Nord, og nu får endnu flere glæde af de fordele. Det er vi meget glade for.

Med sammenlægningen bliver det altså endnu mere attraktivt at være Spar Nord-kunde. Ambitionen er at skabe en bankoplevelse ud over det sædvanlige, hvor kunderne får lokal og personlig rådgivning, stærke produkter og konkrete økonomiske fordele i hverdagen.

Vind billetter til Eva Jin
For at fejre den nye fælles fremtid udlodder Spar Nord Frederikshavn 2 x 2 billetter til et underholdende show med Eva Jin i Det Musiske Hus 10. oktober kl. 20.30.

Deltag i konkurrencen ved at dette spørgsmål i kommentarfeltet på Facebook-opslaget:

Hvor meget kan du få refunderet i gebyr årligt som kunde i Spar Nord og Nykredit?

Konkurrencevilkår: De to vindere trækkes 13. maj. Vinderne informeres ved, at Spar Nord og Nykredit svarer på deres kommentar her i tråden. Præmien har en samlet værdi af 600 kr. pr. vinder og kan ikke ombyttes til kontanter eller andre produkter.

Ansatte i Spar Nord og Nykredit og deres husstande kan ikke deltage.

Du behøver ikke være kunde i Nykredit-koncernen for at deltage. Konkurrencen afholdes af Nykredit Bank A/S. Vi bruger udelukkende dine oplysninger til at kontakte dig, hvis du vinder. Konkurrencen er hverken støttet, sponsoreret eller administreret af META.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...