11. januar 2026 - kl. 17.01
Spejdernes kælkedag i Gærum blev en stor succes
Spejdernes kælkedag i Gærum blev en stor succes. Flere end 100 børn og voksne mødte op i vinterkulden, hvor termometret stod på -10, da man startede søndag formiddag.
Men det stille vejr betød, at alle lunne nyde vinteren på Gærum-Bakken, som er blevet et enorm populært kælkested.
De lokale KFUM-Spejdere stod klar med lun kakao og varme pølsehorn, når der skulle lidt varme indenbords.
- Dejligt med lokal opbakning til lokale arrangementer i Gærum, konstaterer Finn Mejlvang Christensen fra Gærum-Spejderne.
Spejderne starter for øvrigt op med alle aktiviteterne i Spejderhytten i den kommende uge efter en lang juleferie, og her er der også plads til alle børn.







































