Gå til hoved-indhold
112
12. maj 2025 - kl. 09.05

Stjal elknallerter for anden gang på ni måneder i Østervrå Motor- og Cykelcenter

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Østervrå Motor- og Cykelcenter på Hjørringvej i Østervrå har haft indbrud for anden gang på ni måneder, og det var igen elknallerter, som tyvene gik efter.

Der var indbrud mellem lørdag 10. maj kl. 23.30 og søndag 11. maj kl. 5.30. En bagdør er brudt op.

Der er stjålet to elknallerter, som politiet endnu ikke kender værdien af.

Ved et lignende indbrud i august sidste år blev det stjålet to elknallerter af mærket Talaria. De havde en samlet værdi af 65.000 kroner.

- Vi hører gerne fra folk, som natten til søndag har bemærket noget usædvanligt på Hjørringvej 408. Der kan også være nogen, som sidder inde med interessant viden, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.

Fredag kl. 05.33 var der indbrud i Frederikshavn Kommunes Projekt & Værksted på Knivholtvej 20 i Frederikshavn.

Et vindue er brudt op.

Der er stjålet en bærbar computer.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...