Gå til hoved-indhold
12. maj 2026 - kl. 10.05

Blackhawks vinder DM-guld for fjerde år i træk: Hyldet på rådhuset

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Blackhawks' kvinder vandt igen i år DM i floorball i overbevisende stil. Derfor inviterede borgmester Jon Andersen til fejring i byrådssalen på Frederikshavn Rådhus.

Selvom det i øjeblikket godt kan se sådan ud, så er det langt fra hver uge, vi kan fejre et frederikshavnsk danmarksmesterskab.

Mandag aften var det Frederikshavn Blackhawks’ damehold, der kunne lægge vejen forbi byrådssalen på rådhuset i Frederikshavn, hvor borgmester Jon Andersen samt dameholdets træner, Søren Frederiksen, sagde et par ord.

Der var naturligvis også lækre fiskefrikadeller klar til danmarksmestrene.

- Mange af jer kommer direkte fra A-VM i Italien. Det siger jo i sig selv noget om niveauet, lød det i borgmesterens tale mandag aften.

- I er forbilleder. For unge piger, for foreningslivet, for hele Frederikshavn Kommune. I viser, at man kan komme langt, når man står sammen, tror på hinanden – og ikke er bange for at gå efter guldet. Igen. Og igen. Og igen. Og igen.

Kommunens elitesportshold inviteres til reception på rådhuset, hvis de vinder et trofæ. Noget, de efterhånden er ved at være vant til hos Frederikshavn Blackhawks.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...