Strandby Havn er i fokus i Mandagsmagasinet
Strandby Havn er i fokus, når Claus Hjørne Pedersen i aften er gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR.
Historisk skal vi tilbage til 1879, før man så småt begyndte bygningen af Strandby Havn med plads til seks-otte både, og fiskerne byggede selv havnen med de bare næver.
Siden er havnen blevet udbygget adskillige gange, og endnu en udvidelse er sendt til høring i 2026.
Havnen er stadigvæk byens livsnerve og har bevaret sin private status.
I dag er det ikke kun fiskekutterne, der fylder i havnemiljøet, men også store virksomheder og en stor marina.
- Jeg har inviteret formanden for Strandby Fiskeriforening og Strandby Fiskerihavn, Claus Hjørne Pedersen, i studiet, siger studievært Gitte Hansen.
Hvad er det for en udvidelse, man ønsker?
Hvordan ser fremtiden ud for havnen og for fiskeriet?
- Hør et spændende og livsbekræftende interview med og om Claus Hjørne Pedersen, opfordrer Gitte Hansen.
Mandagsmagasinet 22. juni kl. 18.00 kan høres her:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz
Eller som podcast.




































