Superdæk godt i gang med at skifte til vinterdæk
Kalenderen viser oktober, og det bliver langsomt koldere og mere vådt. For bilisterne betyder ændringerne i vejret, at det er ved at være tid til at skifte dæk på bilen.
Hos Superdæk på Grønlandsvej er man så småt begyndt at mærke den sæsonbetonede travlhed.
- Vi er godt i gang med at skifte til vinterdæk. Oktober er måneden, hvor det bliver mere vådt, og derfor skal der skiftes dæk, så man sikrer det optimale vejgreb. Så snart vejbanen bliver mere våd, og når temperaturen nærmer sig de syv grader, er lamellerne i vinterdækkene mere velegnede til disse forhold, siger afdelingsleder Søren Bødker fra Superdæk.
Til spørgsmålet om helårsdæk er en bedre og billigere løsning lyder svaret.
- Helårsdæk kan være et alternativ, hvis man kører få kilometer, men i modsætning til sommer- og vinterdæk er det ikke optimalt på noget tidspunkt. Desuden duer de ikke, hvis der kommer meget sne, siger Søren Bødker.
Superdæk tilbyder også opbevaring af sommerhjulene, når man kommer og får skiftet til vinterdæk. Metervis af lange reoler på lageret sikrer en god opbevaring af dækkene.
- Men vi er mere end et dækcenter. Vi har et fuldt udstyret værksted med dygtige mekanikere og teknikere. Vi laver alt indenfor reparation og vedligeholdelse af nye og gamle biler. Det gælder også el- og hybridbiler, fortæller Søren Bødker.
Også de lidt tungere køretøjer og maskiner fylder i de store lokaler hos Superdæk på Grønlandsvej.
- Vi servicerer både lastbiler og trucks samt entreprenør- og landsbrugsmaskiner. Det gælder både reparation og dæk og fælge til den tunge industri i Sæby, Frederikshavn og Skagen, siger Søren Bødker.