Gå til hoved-indhold
02. februar 2026 - kl. 00.02

Sygdom og skilsmisse slår ikke Dorte Randrup Bhutho ud

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Dorte Randrup Bhutho er gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR. Trods sygdom og skilsmisse har hun et positivt sind og gåpåmod.

- Dorte har altid været kreativ og lader sig ikke bremse af, at hun er i iltbehandling døgnet rundt, fortæller vært Gitte Hansen, Radio FCMR.

Dorte Randrup Bhutho har blandt andet strikket to historiske kjoler: "Story Of My Life Kjolen" og "Strandbykjolen".

Hun er et troende menneske, er tilknyttet Metodistkirken og bor i dag i Strandby.

Dorte Randrup Bhutho er uddannet højskole- og aftenskolelærer, hundekonsulent og har i dag sit eget bogforlag, Tro-fast, hvor hun igennem de seneste 25 år har udgivet mange bøger om hundeadfærd, dyrevelfærd og om kristen tro og teologi. Hun er desuden lægprædikant.

- Hvis der kommer lidt pustelyde under samtalen, skyldes det, at Dorte får ilt under udsendelsen. Lyt med til en herlig livsbekræftende snak om en pige, der bruger alle sine resurser på at være positiv og nyde livet, opfordrer Gitte Hansen.

Mandagsmagasinet 2. februar kl. 18.00:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz

Podcast: www.fcmr.dk

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...