Gå til hoved-indhold
29. august 2023 - kl. 00.08

Tre politikere går i spidsen for at redde talentsportsklasser

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Talentsportsklasserne i Frederikshavn Kommune står til at miste deres årlige kommunale tilskud på 400.000 kroner, men nu går tre fremtrædende byrådsmedlemmer aktivt ind i kampen for, at dette tilbud kan køre videre på en ny måde.

- Formålet er, at Frederikshavn Kommune har et sammenhængende tilbud til børn/unge, der vil gøre "noget ekstra" ved deres muligheder indenfor sport. Projektet skal sikre, at vi dels holder på de børn og unge, vi har i kommunen, men også på sigt virke som en "magnet" til at tiltrække nye borgere, siger Christina Lykke (SF), formand for Børne- og Ungdomsudvalget.

Hun arbejder nu sammen med Peter Laigaard (C), formand for Kultur- og Fritidsudvalget, og gruppeformand Karsten Thomsen (A) på en anden konstruktion, der kan sikre, at der fortsat tilbydes sportsklasser i Frederikshavn Kommune. Der arbejdes i øjeblikket på en anden finansiering.

- Dette arbejde haster, da tilmeldingen til næste år skal ske her i efteråret, hvorfor der skal være en afklaring. Denne delmelding vælger vi at komme med nu for at skabe tryghed. Vi er klar over, at der kan være mange spørgsmål, og de afklares naturligvis, lover Christina Lykke.

Det vigtigste for de tre politikere er at sende det klare signal, at der arbejdes på en model, som medfører, at der fortsat skal være talentsportsklasser i Frederikshavn Kommune.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...