Gå til hoved-indhold
11. marts 2026 - kl. 13.03

To nye bestyrelsesmedlemmer valgt ind i SIK 80

  • 1 af 1
    Bagest til venstre ses Gunnar Møller Nielsen, Carsten Hansen og Rasmus Thostrup Møller. Forrest ses Betina Arvidson og Helle Sort.
Af: Michael Frederiksen

Generalforsamlingen i SIK 80 (Sæby Atletik) satte et stærkt hold i bestyrelsen til de kommende år. 41 medlemmer var mødt op for at høre om klubbens status og idéer for fremtiden.

I SIK 80 gør de ikke tingene halvt, så formandens beretning var ledsaget af 270 slides over årets sportslige og sociale begivenheder. Lige fra sociale stafetter over hytteture til klubmesterskaber og nordiske mesterskaber i mangekamp.

Formanden sagde tak for Mads Krogs mange år i bestyrelsen og hans solide indsats omkring planlægningen af stævner og funktionen som stadionformand. SIK 80 måtte også sige farvel til borgmester Jon Andersen efter flere år i bestyrelsen. Formanden udtrykte en stor tak for hans store engagement i klubarbejdet.

De to nye ansigter i bestyrelsen er Carsten Hansen, som dog har snuset til bestyrelsesarbejdet efter et stykke tid som suppleant.

- Vi havde dårligt nok delt invitationen ud til generalforsamlingen, inden Rasmus Thostrup Møller sagde, at han gerne ville være kandidat til en af bestyrelsesposterne. Vi er glade for de kvaliteter, som Carsten og Rasmus kan tilføre bestyrelsesarbejdet, siger den mangeårige formand, Gunnar Møller Nielsen.

Suppleant blev Thomas Kristensen.

Bestyrelsen har konstitueret sig således:
Formand Gunnar Møller Nielsen
Næstformand Carsten Hansen
Kasserer Helle Sort
Sekretær Betina Arvidson
Stadion/Klubhus Rasmus Thostrup Møller

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...