Tøjbutik i Havnegade fejrer 15-års jubilæum med priser fra 15 kroner
Fredag 30. maj kan tøjbutikken dansk i Havnegade i Frederikshavn fejre 15 års fødselsdag. Det fejres hele weekenden med kagemand og gode tilbud med priser fra 15 kroner.
- Vi glæder os til nogle festlige dage med fødselsdagssalg. Fredag er der Open by Night i Frederikshavn, og vi har selvfølgelig åbent indtil kl. 22.00 sammen med byens øvrige butikker. Vores fødselsdagssalg kører hele weekenden, hvor vi også holder åbent både lørdag og søndag, siger Annette Heftholm fra dansk.
Butikken hed i starten Dansk Outlet, og Annette Heftholm overtog butikken i 2019. Butikken skiftede sidste år navn til dansk.
- Butikken bugner af nye forårs- og sommervarer, så vi er klar på nogle gode handelsdage. Der vil være en masse gode tilbud på både sko og tøj med priser fra 15 kroner, og fredag bliver der serveret kagemand fra Bager Madsen. Samtidig vil der være konkurrencer på vores Facebookside i anledningen af vores fødselsdag, fortæller Annette Heftholm.
- Generelt har vi gode priser på vores velkendte mærker, og vi kan klæde hele familien på. Både unge og ældre af begge køn, siger Annette Heftholm.