Gå til hoved-indhold
13. maj 2026 - kl. 00.05

Torsdag slår Jensen Jordbær dørene op til en ny sæson

  • 1 af 4
  • 2 af 4
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Peter Marquard

Kristi Himmelfartsdag (torsdag) kl. 10.00 åbner Jensen Jordbær på Hestvangvej sæsonen. Det bliver startskuddet til en hæsblæsende weekend for indehaverne Charlotte og Claus Snebang Jensen, da der i weekenden også skal holdes bryllup på Jordbærgården, når parrets datter, Helene Snebang Jensen, skal giftes med Umit Tas. Samtidig er der nye aktiviteter på gården.

- Vi når det hele, og vi glæder os til at starte op til en ny sæson på Hestvangvej med en masse glade besøgende. Jeg tør ikke love, at der er jordbær torsdag, da det har været lidt koldt i vejret, men der er friske kartofler, asparges, rabarber og æg. Med hensyn til jordbær kan jeg opfordre til at følge med på Facebook for opdateringer, siger Charlotte Fredborg Jensen fra Jensen Jordbær.

Traditionen tro bliver der ved åbningen serveret gratis kaffe, ligesom vaffelboden er åben. Det er også muligt at nyde sin egen madpakke i de idylliske landlige omgivelser.

- Der er landlig hygge, og klappekaninerne er klar. Vi har også lavet en ny halmlabyrint, ligesom vi har fået Hirtshals ældste fiskekutter til gården, som både børn og voksne hoppe ombord i. Og selvfølgelig er bondekonens gårdbutik åben, siger Charlotte Fredborg Jensen, der ikke får sved på panden over sæsonåbningen samt datterens bryllup, der bliver afholdt i et telt på gården.

- Det er værre med bondemanden. Jeg synes, at han stresser lidt, smiler Charlotte Fredborg Jensen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...