Gå til hoved-indhold
27. juni 2025 - kl. 00.06

Trolden kommer: Stor interesse for Thomas Dambo-foredrag på Knivholt

  • 1 af 6
  • 2 af 6
  • 3 af 6
  • 4 af 6
  • 5 af 6
  • 6 af 6
Af: Michael Frederiksen

Næsten 500 mennesker var torsdag aften mødt op på Knivholt for at høre Thomas Dambo fortælle om den nye kæmpe trold, som snart kommer til Frederikshavn.

En af dem, som har kæmpet mest for, at trolden kommer til byen, er byrådsmedlem June Menne (A):

- Den store opbakning viser bare, at det var den helt rigtige beslutning at investere. Som med Palmestranden får vi med en beskeden investering stor opmærksomhed, som kan understøtte ét af kommunens vækstspor: Turisme og oplevelsesøkonomi, mener June Menne.

Thomas Dambo fortalte om sin barndom og om, hvordan allerede som barn legede med forskellige former for "skrald, mens han drømte om at blive kunstner.

Genbrugspladsen var og er som et byggemarked for Thomas Dambo. Han viste de gæsterne billeder af sine mange værker igennem tiden.

På et tidspunkt var han kendt som fuglehus-manden, efter han lavede fuglehuse til alt og alle i tusindvis.

Udover kunst har han også spillet musik, og som han sagde:

- Sidste dag, hvor alle gæsterne var taget hjem, og pladsen var fyldt med alt det, gæsterne ikke tog med, var altid det bedste.

Thomas Dambo holdt publikum i sin hule hånd og viste masser af billeder og video fra sine tidligere arbejder, blandt andet hvordan tre tons plasticaffald blev til en plasticskov i Mexico.

Inspirationen til trolden kommer af hans fascination af det træ fra hele verden, som engangspaller er lavet af.

Hans arbejder har bragt ham hele verden rundt, og Thomas Dambo viste de flotte kreationer frem tilsat mange anekdoter.

Troldene er typisk 8-10 meter høje og tager cirka 1.000 timer at bygge. Trolden på Knivholt kommer snart. Mere ville han ikke afsløre. Det er en hemmelighed, sagde Thomas Dambo, ligesom navnet. Og så kan lokale og de mange "trolde-turister" selv få syn for sagen. 157 trolde i 19 lande står allerede worldwide. Estimeret mere end fire millioner ser troldene årligt.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...