Gå til hoved-indhold
06. januar 2026 - kl. 21.01

Udsolgt til en meget rørende, smuk og intens forestilling i Maskinhallen

  • 1 af 1
    Foto: Sophia Juliane Lydolph
Af: Michael Frederiksen

Der var udsolgt til en meget rørende, smuk og intens forestilling tirsdag aften i Maskinhallen. Frederikshavn Teaterforening havde besøg af Sangen om Oda og Anton fra Teater Rum.

Det er en stor historie om to helt almindelige mennesker som dig og mig. En fortælling om at finde modet til at lægge sit liv og hjerte i andres hænder og om sammen at danse igennem boblende glæde og finde vej i den dybeste sorg.

- Det var smukt og sanseligt, og forestillingen kom i den grad helt ud over scenekanten, fortæller formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening.

Oda og Anton mødtes til Kratballen en sommeraften under lysende stjerner og lanterner. Allerede i det første blik lå en viden om al den glæde, smerte, varme og håbløshed, de sammen skulle gennemleve.

- Sangen om Oda og Anton er en historie for de unge, de gamle, ja, for alle, og vi var der i aften, og vi sugede historien, ordene og stemningen til os. Man gik igennem sneen hjem med tanker, der blev tunge. Den forestilling gik virkelig lige i hjertet. Tak til Ene Øster Bendtsen og Lars Danmark. Vi glæder os til, I kommer igen, siger Lilly Pedersen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...