Gå til hoved-indhold
02. september 2025 - kl. 13.09

Unge dykker ned i nye fritidsaktiviteter på Palmestranden

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Torsdag er alle unge fra 6. klasse og op inviteret til Palmestranden, hvor de kan prøve kræfter med et væld af fritidsaktiviteter til vands og lands.

På torsdag kl. 14.00-17.30 inviterer Frederikshavn Kommune og lokale foreninger til pop up-arrangement på Palmestranden i Frederikshavn. Her kan unge fra 6. klasse og opefter gå på opdagelse i et væld af sjove og inspirerende fritidstilbud.

Arrangementet er en del af Verdensmålsugen og har særligt fokus på Verdensmål 14 – Livet i havet. Derfor vil flere af aktiviteterne handle om havmiljø, bæredygtighed og glæden ved at bruge naturen på en ansvarlig måde.

Det er gratis at deltage, og du behøver ikke tilmelde dig – du møder bare op med godt humør!

Du får mulighed for at prøve kræfter med en masse forskellige aktiviteter – både kreative, sportslige og musikalske. Glæd dig blandt andet til:

  • Crossfit
  • Beachvolley
  • Smykkeværksted
  • Musik
  • Vandsport (kræver forældretilladelse)
  • Og meget mere!

Kom og få en sjov og meningsfuld eftermiddag, mød nye mennesker og bliv inspireret til både nye fritidsinteresser og en grønnere fremtid.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...