Værftshistorisk Selskab i Frederikshavn fejrede 25-års jubilæum

I 1999 blev dansk skibsbygningsindustri et værft fattigere. Det var det 139 år gamle værft DANYARD i Frederikshavn. På den baggrund blev Værftshistorisk Selskab dannet for at fastholde fortællingen om en af de historisk vigtigste industrier i Danmark.

- I Danmark har vi gennem mere end 1.000 år bygget skibe. I cirka 150 år var skibsbygningsindustrien en af hovedhjørnestenene i dansk økonomi med masser af vigtige arbejdspladser. Forretningen var så stor, at man kunne aflæse handelen af et skib ud af den kvartalsvise opgørelse af betalingsbalancen. Industrien var så vigtig, at den blev statssubsidieret både med hensyn til billige lån, eksportkreditter og skattefordele, fortæller Jørn Larsen, der er formand for Værftshistorisk Selskab og tilføjer:

- I dag er der kun få store værfter tilbage og skibsbygningstraditionen fortsætter på mindre bådebyggerier rundt om i landet. Også Frederikshavn har været afhængig af skibsbygningsindustrien, og med lukningen af byens to store nybygningsværfter stod byen med et identitetsproblem og et beskæftigelsesproblem. En alt for stor del af byens beskæftigelse, økonomi og uddannelsessystem havde været hængt op på denne ene sorte industri.

Der var et liv på og ved siden af værftet. Et liv, som kunne beskrives gennem enkelte personers beretninger. Det er disse historier, som Værftshistorisk Selskab blandt andet er med til at holde i live.

- Der er historien om Arbejderidrætsklubben og de andre idrætsforeninger, som konkurrerede om medlemmerne og om at være de bedste. Der er historierne om, hvordan arbejderne boede, hvad de drømte om, og hvad de fik tiden til at gå med, når de ikke arbejdede. Der er historier om koner og børn, og om den hårde kamp for det daglige brød. Der er historien om, hvor svært det var overhovedet at få lov til at organisere sig, og hvilke omkostninger organiseringen havde for dem, der stod i spidsen. Der er beretningerne fra direktionen og ingeniørgangen. Historier om hårde forhandlinger med rederne, medarbejderne og bestyrelsen. Der er historier om både den formelle og uformelle kommandovej. Der er historierne om de dygtige, om de dovne, de fordrukne eller uheldige medarbejdere. Der er øgenavnene på såvel høj som lav, og historien bag dem, fortæller Jørn Larsen og understreger, at historierne ikke altid yder fuld retfærdighed, da de stammer fra mundtlige kilder.

Disse beretninger er en del af historien om værftet og er væsentlige for helheden af værftets historie.

Værftshistorisk Selskab har i dag cirka 130 medlemmer. Omkring 40 af disse mødes flere gange ugentligt på Langerak, hvor de vedligeholder både bygninger, bedding og skibe.

- De fleste, som kommer her, har haft tilknytning til værfterne, men alle er velkommen til at blive en del af fællesskabet. Vi supplerer hinanden på det håndværksmæssige område og nyder arbejdet med vedligeholdelsen. Men der er ingen tvivl om, at alle vægter det sociale sammenhold meget højt. Gennemsnitsalderen hernede er blot 73 år, smiler alderspræsident Leif Schmidt på 85 år.

Et af de skibe, der er blevet renoveret, er Gnisten, som er en gammel lodsbåd fra 1925. Den sejlede indtil 1976.

- Den lå på en mark og skulle skrottes, men vi overtog den i 2002. Renoveringen af Gnisten var færdig i 2012, og den sejler endnu. Nogle nulevende pensionerede lodser har sejlet med den, siger Leif Schmidt.

Det samme er gældende for Doré, som er en spidsgatter fra 1934. En motorsejler, der er holdt vedlige. Sidste nye skud på stammen er en gammel bundgarnsjolle.

Til receptionen holdt tidligere arkivar ved Kystmuseet Erik Christensen en tale om Værftshistorisk Selskab og den sorte industris betydning og udvikling for Frederikshavn. Samtidig kunne man se nærmere på alle de spændende tiltag i området.