Gå til hoved-indhold
18. marts 2026 - kl. 00.03

Vandsportens Hus: Forældet plangrundlag, som aldrig er godkendt

  • 1 af 1
Af  Kaj S. Nielsen

Kaj S. Nielsen, sekretær i foreningen "Bevar Sæby", som p.t. er under stiftelse, har skrevet dette indlæg: Jeg har indenfor den seneste tid haft lejlighed til at kigge nærmere på projektet "Vandsportens Hus" på Sæby Havn.

Til min store overraskelse viser det sig, at Vandsportens Hus er meget mere end det areal på cirka 4 x 6 meter, der er markeret på havnen. Der er tale om et projekt på 20 millioner kroner. En udgift til areal og med de penge i spil så må det betyde, at "huset" skal være mindst 25 etager højt. Jeg kan forstå, at det juridiske grundlag er seks foreninger på havnens ønsker. Med cirka 250 medlemmer.

Dem, der ikke er inviteret med, er bådejerne. Altså de, der i dag har motorbåde og sejlbåde liggende i havnen. Det er en gruppe, der omfatter flere end 250 medlemmer. Og er formentlig dem, der berøres allermest af projektet. Men de er altså IKKE involveret i planlægningen.

Det er beboerne i Havnebo, på Sdr. Ringvej og Sæby Sønderstrand heller ikke. Det viser sig også, at plangrundlaget er en forældet plan for midtbyen, som aldrig er godkendt af nogen. Og det på trods af, at der skulle have været lavet ændringer/ny kommuneplan og et antal nye lokalplaner, hvoraf mindst den, der udgør det historiske område, skulle være en bevarende lokalplan.

Jeg kan i papirerne se, at planområdet går fra indsejlingen til havnen og næsten ud til E45. Det er formentlig heller ikke lovligt at tilsidesætte kystbeskytelseslovens krav om en beskyttelses linje på 300 meter. Hvor der reelt ikke kan laves noget særligt.

Der er også en beskyttelseszone omkring kirken, hvor der heller intet må laves. Der må heller ikke være noget, der kommer til at blokere indkigget til kirken. De to zoner overlapper hinanden på en lang strækning.

Det er biskoppen i Aalborg og Kystdirektoratet i Lemvig, man kan søge dispensation hos. Problemet er mig bekendt, at det giver de aldrig. Der bør også være indarbejdet planer for klimasikring.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...