- Vi hjælper gerne med puslespillet, men billedsiden skal lægges opad

En besparelse på et kommunalt budget vil altid blot være et tal – og uanset om den kaldes et uundgåeligt vilkår, en sparekniv, en grønthøster eller noget helt fjerde vil der altid være skæbner bag tallene, der rammes.

Om budgetbesparelsen er stor eller lille, kan jeg ikke vurdere, herfra hvor jeg står. Og bevæggrundene kan jeg kun gisne om.

Derimod vurderer jeg, at når budgettet går op, og besparelsen gennemføres, kan beslutningstagerne læne sig tilbage og sige, at operationen har været en succes. Man kom i mål. Og med den indbyggede historik, der ligger i at klare skærene, bliver trangen til at gentage øvelsen til næste år med stor sandsynlighed ikke ringere – når det nu gik så godt denne gang!

Derfor mener jeg, at man er tvunget til at vende brikkerne om, så billedsiden på puslespillet vender opad, så man kan se, hvad man laver – så at sige…! Når besparelserne skal ramme bredt, og alle skal "levere", kan det ikke undgås, at nogle bliver ramt hårdere end andre.

Solsikken er et unikt tilbud til en målgruppe af kommunens borgere, der ikke selv har en stemme, og som er afhængige af, at andre varetager deres behov og interesser med de bedste betingelser til stede. Denne gruppe unge kan ikke klare sig selv og har så forskellige behov, at man ikke blot kan skære dem over en kam og sige, at de er handicappede! Diversiteten iblandt dem spænder lige fra cerebral parese, Downs syndrom, autisme, epilepsi, kørestolsbrugere, mentalt retarderede og lignende.

Det byder sig selv, at det kun er uddannet fagpersonale, der kan løfte denne vanskelige "Gordiske knude", som pasningen i SFO’en kræver. Opgaverne og kravene til pædagogerne er så store, at man ikke blot kan lade en ung ramt af et epileptisk anfald være alene uden sin livsnødvendige medicin, alt imens en kørestolsbruger skal på toilettet og en tredje skal hjem med taxa/handicap-vogn.

Eksemplerne er mange…

Vi vil blive ualmindeligt kede af at se vores børn nødlide og komme ud for ulykker i den periode, hvor kommunens pasningstilbud varetager vores børns ve og vel. Ingen kan være tjent med en forværring af vores børns i forvejen meget skrøbelige vilkår.

Hvis de demografiske tal, der tegner sig i den nære horisont, er retvisende, vil der til næste år (2024) være det samme antal børn i SFO’en, mens der allerede for det næste år vil være seks-ni yderligere børn, som søger til Solsikken. En reduktion af bemandingen vil dermed slå ekstra hårdt, når man allerede til næste budgetrunde skal til at justere antallet af personaler i opadgående retning!

For ikke blot at melde hus forbi og pege på andre steder, der alene skal stå for besparelserne, vil vi som forældregruppe hjertens gerne indgå i konstruktive dialoger om hvilke alternative løsningsmodeller, der kan tages i brug. Vi vil med andre ord gerne hjælpe med til at lægge puslespillet, når blot vi kan være vis på at billedsiden er opad på brikkerne!