Gå til hoved-indhold
17. september 2025 - kl. 16.09

Vineonline flytter - men ny adresse holdes indtil videre hemmelig

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Peter Marquard

Hvis du besøger Vineonline i Arenfeldtsgade i Frederikshavn i disse dage, bliver du mødt af en lukket dør. Vineonline er vokset ud af de nuværende lokaler og flytter til en ny adresse. Derfor holder butikken lukket i resten af september.

- Vores nuværende omgivelser i Arenfeldtsgade er blevet for trange, og derfor er vi nødsaget til at finde et andet sted at drive vores forretning. Vi er i fuld gang med flytningen, og vi åbner det nye sted 1. oktober. Vi har fundet en fin lokation, hvor vi får endnu mere plads til vores shop-selv butik og et endnu bedre smagerum. Vi glæder os til at præsentere vores nye lokaler, som vi viser frem ved en åbningsreception. Men mere om det senere, fortæller Anders Roulund fra Vineonline.

Skulle man komme i bekneb for varer i resten af september, er det stadig muligt at handle.

- Vi sælger rigtig meget kaffe samt mange vingaver, og skulle man stå og mangle noget, er man velkommen til at ringe på 4214 7322. Så finder vi ud af noget, lover Anders Roulund.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...